Højstrupvej


Som tømrermester og byggetekniker oplever jeg, at kravene til og dokumentationen omkring byggerier, er støt stigende. Jeg tog som bygmester en beslutning, for år tilbage, om at vi også skal være med i front på vores dokumentation. Her kom Per ind i billedet og vi har siden haft et årelangt samarbejde på mine projekter. Specielt omkring vores huskoncept ”Secher-Systemhuset” har vi sammen fundet gode og enkle løsninger i vores konstruktioner. Per laver statiske beregninger og på nogle af projekterne også energiberegninger og myndighedstegninger. Ellers kører samarbejdet på tværs af Per, undertegnede og mine arkitekter.Forcerne ved Per er, at vi ofte går i dybere dialog med løsninger. Jeg tager ikke for givet at Per har den (eneste) rigtige løsning og omvendt, men når begge vores synspunkter er vendt, kommer vi frem til den bedste løsning.

 Jesper Secher, Secher ApS

Profile A/S har igennem en længere årrække haft et meget positivt og professionelt samarbejde med Per. Opgaverne har primært fokuseret på beregning af komplicerede trækonstruktioner med tilhørende samlingsdetaljer. Projekterne spænder vidt, lige fra enfamiliehuse over broer til større halbyggerier. Hos Profile A/S betegner vi med andre ord Per som vores “Hus-Ingeniør”, hvilket er en anbefaling i sig selv og ensbetydende med hurtig service og rådgivning af høj kvalitet.

 Morten Madsen, Profile A/S

 
Vi har arbejdet sammen med Per Rethmeier fra projektets start og til den endelig afslutning, herunder tilsynet med byggeriet. Samarbejdet har været baseret på åbenhed og tillid, og vi har haft god støtte fra Per, bl.a. i forbindelse med tekniske udfordringer, hvor Per har været god til at formidle vores ønsker over for entreprenøren.

Kristian Brøchner, Tricon International A/S